Praktiserende læger har forskellig opfattelse af, hvornår der skal iværksættes en længerevarende behandlingsplan i forbindelse med hjernerystelse. Men nu ligger der helt konkrete retningslinjer for, hvordan en person med senfølger efter hjernerystelse bør behandles. Dansk Center for Hjernerystelse har udarbejdet National Klinisk Retningslinje for hjernerystelse.

15% af alle, som bliver registreret med hjernerystelse udvikler senfølger, der ofte får betydning for om man f.eks. kan passe et fuldtidsjob. Derfor bør læger ved mistanke om senfølger følge de nationale retningslinjer. Og fremover tilbyde en langt bedre og koordineret behandling. Lægen er ikke forpligtet til at følge retningslinjerne, men kan og bør gøre det.

Camilla har senfølger

Camilla har senfølger efter et cykelstyrt tilbage i 2004. Ved ulykken brækker Camilla næsen, flækker læben der må sys, og hun får hjernerystelse. Siden har hun haft massive problemer med balance, syn og koordinering.

”Jeg var konfus umiddelbart efter ulykken, men havde opfattelsen af, at jeg selv kan køre hjem. Men en læge på stedet sørger for, at jeg kom på skadestuen.”

Igennem årene har Camilla måtte kæmpe for at få den nødvendige behandling. Og der har aldrig været en overordnede plan. Det meste af den behandling, som burde være tilbudt af det offentlige, er blevet betalt af Camillas sundhedsforsikring. Eller af familiens opsparing.

” Vi har brugt 150.000 kroner af vores opsparing på forskellig behandling. Jeg har i 2 år været i optometrisk behandling. Jeg har været til fysioterapeut, men jeg har f.eks. aldrig modtaget vestibulær behandling som skulle rette op på min svimmelhed og balance”

Camilla er frustreret over at være havnet i en situation, hvor hun nu har meget begrænset udsigt til mere behandling. Svære senfølger gør, at hun må opgive at arbejde i 2018, efter at hun første gang bliver udredt. Og senfølgerne begrænser også Camilla i social sammenhæng.

”For nylig måtte jeg opgive at tage til et arrangement med gamle venner, fordi jeg ikke orkede det. Det blev helt uoverskueligt, hvordan jeg skulle komme igennem aftenen. Jeg skal støtte mig til noget eller nogen, ellers risikerer jeg at falde. Arrangementet foregik i en sportshal med masser af lyd og lys. Selvom jeg sad i bilen og var klar til at tage af sted, måtte jeg give op”

Camilla håber på at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men det kræver, at hun får meget målrettet og planlagt behandling, som det er beskrevet i National Klinisk Retningslinje for hjernerystelse.

”Det er meget frustrerende, at jeg ikke kan komme i balancetræning før mit syn er i orden og min behandling er langtfra afsluttet, og har været forstyrret bl.a. af coronanedlukninger.”